Neuroplasticitet: Derfor er det sundt for hjernen at spille musik

Forskning viser: Derfor er det sundt for hjernen at spille musik

 

Engang troede man, at hjernen var statisk. At hjernen ikke ændrer sig mere, når man er nået en vis alder. Men den teori er for længst røget på hylden. For nu ved man, at hjernen udvikler sig hele livet, og man kan vedligeholde hjernens evne til at danne og lagre nye erfaringer hele livet igennem, hvis bare man bruger den. Det kan man fx gøre ved at spille musik.

Neuroplasticitet - Derfor er det sundt for hjernen at spille musik - uanset hvor gammel du er.

 

Hjernen skal trænes hele livet. Pexels: David Casolato

Musikundervisning hjælper dig med at  udvikle dig hele livet igennem

Hver gang du lærer noget nyt, omdanner din hjerne sig. Når du lærer en ny sang på guitaren eller bliver bedre til at læse noder, så ændrer neurobanerne sig i din hjerne, og du udvikler nye hjerneceller. På den måde er din hjerne aldrig færdigudviklet. Den kan blive stærkere og bedre, hvis du lærer nye færdigheder ved at gøre dig nye erfaringer. Det er det, man med et fint ord kalder neuroplasticitet. Men plasticiteten, eller elasticiteten, fortsætter ikke med at være lige god hele livet. Hvor hjernen hurtigt kan udvikle sig og optage ny viden, når du er barn, bliver hjernen mindre elastisk med alderen, hvis ikke du virkelig gør en indsats.

Og her er musikundervisning noget, som i høj grad kan forbedre hjernens elasticitet. Vi har samlet lidt viden om, hvordan musik kan træne din hjerne, så den både holder sig i form og har nemmere ved at løse alle mulige andre opgaver, du møder på din vej.

Du bliver aldrig færdig med at lære musik – heldigvis!

Du kender det helt sikkert godt. Du behøver ikke at tænke over det, når du binder dine snørebånd eller cykle en tur. For du har indlejret færdighederne så dybt i din hjerne, at de føles helt instinktive. Og da de her færdigheder satte sig på rygraden, kan du være sikker på, at din hjerne havde dannet nye forbindelser. Den havde så at sige nået et højere niveau end før. Ulempen ved kun at lære ting som at binde snørebånd og cykle er, at det er svært at forbedre de evner. Du kan ikke rigtig udvikle dig i at binde sløjfer. Men det kan du med musik. Så snart du har lagret et riff, en rytme eller en melodi på rygraden, kan du gå videre til den næste og den næste og den næste øvelse. På den måde giver musik dig mulighed for hele tiden at lære nye færdigheder og dermed udvikle din hjernes plasticitet.

Læs også: Derfor er musikundervisning godt for dit barns udvikling

 Musikundervisning er godt for hjernen

Alle former for hjernegymnastik er godt for at holde din hjerne sund og frisk. Men særligt musik aktiverer hele hjernen og skaber derfor forandringer i alle afkroge af den. Du bruger alle de forskellige dele af hjernen til forskellige ting. En del bruger du til at aflæse og fortolke rytmer og melodier, en anden til at fordøje og huske alt det, du lærer og en tredje til at integrere det hele i én samlet erfaring. Det er med til at styrke neuro-forbindelserne på kryds og tværs af hjernen, så neuronerne hurtigt kan sende signaler til hinanden og simpelthen gøre, at du tænker hurtigere. Undersøgelser har også vist, at musikere er bedre til at udføre kognitive opgaver som f.eks. Sudoku end ikke-musikere.

Fordelene ved musikundervisning er mindst lige store for voksne og ældre

Studier har vist, at musikere kan vedligeholde deres kognitive evner, selvom de bliver ældre, fordi de hele tiden træner hjernen. Det gælder både kortids- og langtidshukommelsen. Musikundervisning kan derfor forebygge forskellige former for neurologiske sygdomme, såsom demens, og styrker samtidig dine evner i at koordinere kroppens bevægelser og holde fysikken i gang. Og så har musikøvelser også en positiv effekt på stress, idet du giver dig hen til musikken og for en stund kan glemme verden omkring dig.

I modsætning til meget andet udenadslære, så har musik den fordel, at du hele tiden bliver belønnet, hver gang du bliver bedre. Du kan tydeligt høre, når du kan noget mere med dit instrument. Hver gang du har lært noget nyt, kan du bruge det med det samme. Det er mere motiverende end at løse opgaver, som du ikke rigtig kan se effekten af.

Kilde: Scientific American

Har du overvejet at begynde til musik?

Det er aldrig for sent at komme i gang! På Musikundervisning.dk kan du finde engagerede undervisere med et højt fagligt niveau, som er klar til at lære dig alt mellem himmel og jord. Det handler ikke kun om at blive dygtigere, det handler også om at nyde musikken og hæve sin livskvalitet.

 

Læs også: Fuld fart på musikken: Intensiv undervisning i musik vinder frem

 viser

1 kommentar til “Neuroplasticitet: Derfor er det sundt for hjernen at spille musik”

  1. Pingback: Højskoleforstander: Derfor er fællessang så populært

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *