Ifølge Danmarks Statistik spiller drenge guitar, slagtøj og bas, imens pigerne synger eller spiller klassiske instrumenter som violin og tværfløjte. Det er et demokratisk problem, lyder det fra musikforsker Katrine Wallevik. Hun mener, det er musikundervisernes ansvar at ændre på det.
Forventninger til køn og instrumenter
Når man kigger på børn og deres valg af instrumenter, er der ikke den store forskel på piger og drenge. Men når de rammer teenagealderen, sker der et skifte. Hvor drengene fastholder interessen for instrumenter, trækker pigerne sig.
Og ifølge musikforsker Katrine Wallevik skyldes det i høj grad de forventninger, vi har til piger og drenge.
»Hvis man nærmest per automatik sætter drengene bag trommesættet og altid lader den komme til, der rækker hånden op først og råber højest, så vil vi blive ved at videreføre normen om den mandlige musiker. Hvis vi forventer, at det mest er drenge, der interesserer sig for det, så vil de i vidt omfang også gøre det. Det er ikke spor underligt, at vi har et billede af en mandlig musiker, for det er det billede som de offentlige kanaler bærer frem. Men hvis vi voksne ikke udfordrer det billede, så vil deres muligheder ikke forandre sig«, siger hun.
Unge mennesker aflæser nemlig lynhurtigt, hvad der forventes af dem. Hvis deres lærere så ikke formår at bryde med de stereotype billeder, de bliver mødt med i samfundet, overtager de unge billederne. Og så tænker pigerne: ”Det er ikke for mig det der”.
Katrine Wallevik
LÆS OGSÅ: Derfor er musikundervisning vigtigt for dit barns udvikling
»De unge er påvirket af deres omgivelser til at træffe de valg, der forventes af dem. Og det kræver ret meget af eleven at bryde med de her forventninger. Derfor er det ikke pigerne selv, der vælger instrumenterne fra, selvom de ikke rækker hånden op, når instrumenterne bliver fordelt. Her må en autoritet være med til at skabe et bredere spillerum, så at sige. For når rummet kan omfavne alle, bliver også pigernes potentiale sat fri, og det er en gevinst for kunstens kvalitet på alle niveauer«.
Et demokratisk problem at så få kvinder spiller musik
Problemet ved, at musikfaget er så kønsopdelt, og vi primært ser mandlige musikere inden for rytmisk musik, er, at alle mennesker ikke bliver repræsenteret i vores nationalt støttede kunst og kultur. Og det er et demokratisk problem, siger Katrine Wallevik.
»Hvis vi brøster os af at have et ligestillet samfund og ligestillet kultur i Danmark, bør vi have en nogenlunde lige repræsentation af begge køn i vores kulturproduktion. For når vi ikke har det, og man ikke kan se sig spejlet i kulturen uanset køn, race, seksuel orientering osv., så bliver kvinder og minoritetsgrupper holdt uden for den offentlige samtale. Så mangler de det talerør, som kunst er. Og når alle de underrepræsenterede ikke kommer til orde, forringer det deres følelse af berettigelse og mulighed for at deltage i samfundet. Lige nu er det for ensidigt, enkønnet og ensfarvet, og det er et demokratisk problem«.
LÆS OGSÅ: Musikundervisere skal udfordre normerne – også i forhold til kønsstereotyper
Musikunderviserne har et stort ansvar
Katrine Wallevik mener, det i høj grad er op til musikunderviserne at skabe en forandring og få flere piger på banen. For de har muligheden for at præsentere de unge for nogle andre billeder og forventninger.
»Musiklærerne har et kæmpe stort ansvar og kan spille en stor rolle. Musiklærere skal gøre det til et tilbud, som rent faktisk er for alle. Bryde med de normer og forventninger, som de unge mennesker føler, der er. Bruge nogle redskaber til at ændre på billedet. Det er vigtigt, at musikinstitutionerne arbejder aktivt for at give alle en stemme. Ikke kun dem der råber højest. Det skal hele musikbranchen bakke op om«.
Det kan de eksempelvis gøre ved at hænge plakater op i øvelokaler og undervisningsrum, der bryder med stereotyperne. I mange musiklokaler hænger der mest plakater af mandlige musikere, og så kan det – i det ubevidste – være svært for en kvinde at stå i det rum og spille elektrisk guitar eller fyre den af på trommer. De har brug for at kunne spejle sig i billeder og mennesker, der viser, at de også er velkomne, selvom de er piger, siger Katrine Wallevik.
»Så længe der ikke er en spejling af noget andet, end det vi lige nu ser i musikbranchen, så bliver det svært for piger at blive en del af den. Hvis der ikke er nogen markører, som siger, at her er du velkommen, her har vi sådan nogen som dig, så er det meget svært for piger at være med. Vi bliver nødt til at lave nogle markører i undervisningen, i privaten og i det offentlige rum, som tydeligt signalerer, at her er der også plads til kvinder og piger. Det skal lærere og forældre være super opmærksomme på«, siger hun.
Overvejer du at starte til musikundervisning?
Musikundervisning.dk er Danmarks største platform for privat musikundervisning. Her kan du finde undervisning i alt mellem himmel og jord. Vi har undervisere over hele landet, og alle kan søge undervisning her – uanset alder, niveau og lokation.
Anbefalinger til videre læsning
Bogen “Stil nu ind…” er udgivet på Aarhus Universitetsforlag handler om Danmarks Radio påvirkning af det danske musiklandskab og vice versa. Den er redigeret af Morten Michelsen, Iben Have, Anja Mølle Lindelof, Charlotte Rørdam Larsen og Henrik Smith-Sivertsen og har bidrag fra Anja Mølle Lindelof, Anna Lawaetz, Charlotte Rørdam Larsen, Henrik Smith-Sivertsen, Iben Have, Katrine Wallevik, Mads Krogh, Michael Fjeldsøe, Morten Michelsen, Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Steen Kaargaard Nielsen og Kristine Ringsager.