Musik handler ikke kun om at kunne spille guitar eller synge. Musik er sit eget udtryk og kræver en anden måde at bruge hjernen på. Derfor burde musik bruges i alle former for læring, mener musikforsker
Hvis du lytter til et stykke smuk musik, kan du blive bevæget mere, end hvis du kun ser sangen på skrift. Hvis du spiller på et instrument, bruger du kroppen på en måde, som du ellers aldrig ville gøre. Og når du skal forstå strukturen i en melodi, styrker du din logiske forståelse.
Musikundervisning har nemlig den særlige egenskab at handle om hele mennesket, lyder det fra musikforsker ved Aalborg Universitet Tatiana Chemi. For i musik er der både læring i tanker og forståelse, i kroppen og dens motorik og i følelserne.
»Vi tænker og lærer med kroppen, og her kan især musikken stimulerer tankerne. Man bruger kroppen, og det taler direkte til de emotionelle centre. Derfor handler musikundervisning om det hele menneske. Gennem musik kan man lære at udtrykke sig, reflekterer over sine følelser og forstå sig selv og sin omverden på en ny måde«.
Læs her: Forening efterlyser mere musikundervisning i folkeskolen
Musikundervisning træner empatien
Derfor mener hun, at man burde bruge musik meget mere i alle former for læring. For musik kan bruges til at træne empati, samarbejdsevner, improvisation, samspil, kulturel forståelse og logisk forståelse. Musik er både i logikken og i følelserne, og så er det i høj grad noget, vi deler med hinanden. På den måde kan musik som læringsværktøj gøre os bedre til at lytte til hinanden og udvikle empati.
»Musik handler om at være sammen. Synge sammen, spille sammen, lytte sammen. Og dermed også lytte til hinanden. På den måde bliver vi bedre til at mærke andre, og hvordan de har det. Man bliver simpelthen mere empatisk og opmærksom, når man spiller musik. Man kommer mere i kontakt med sig selv og andre. Bare det at høre helt andre genrer og instrumenter kan vække forståelse for nye kulturer. Vække åbenhed og nysgerrighed«, siger Tatiana Chemi og fortsætter
»Det er ikke afgørende, at man forstår, hvad der bliver sagt i en sang på et fremmed sprog. Men man kan lære musikkens kontekst og symbolik. På den måde øver man sig i at afkode og tolke lyde. Og når der kommer ny musik, som da punken kom, udfordrer det os. Så skal vi tænke og lære at forstå det nye. Hvad betyder det nye, hvad ligger der af betydninger i det?«
Derfor ærgrer det hende, at man ikke udnytter musikkens potentiale mere i skolerne. Musik ender med at blive socialt ekskluderende, fordi det kun bliver for dem, der har råd til musikskoler. Alle andre får ikke glæde af musikundervisning.
»Lærer og pædagoger burde blive efteruddannet i at bruge musik. Men der bliver derimod TAGET musiktimer væk fra deres uddannelse. Og det er virkelig trist, for musik er fantastisk til tværfagligt samarbejde, fordi det skaber fællesskab og engagement. F.eks musik og matematik. Musik er matematisk opbygget, og man kan bruge et musikstykke til at forstå matematik. Der ligger en masse øvelser i det, hvor man kan se matematikken anvendt i virkeligheden. Musik og historie giver også en helt ny og vigtig dimension til at forstå vores kulturhistorie og vores fortid. Der ligger så meget historie i vores musik og dens udvikling. Såsom i blues og slaveri. Det burde vi udnytte noget bedre«, siger Tatiana Chemi.
Læs her: »Danske elever får for lidt musikundervisning«
Udøvende musikere tænker hurtigere
Forskning viser, at der er flere forbindelser mellem hjernehalvdelene på udøvende musikere end på andre. De er hurtigere, bedre til at tænke i sammenhænge og tænker samtidig flere originale tanker. Men det er også en del af hjernen, der kan skrumpe. Derfor er det vigtigt, at musikundervisning bliver en naturlig del af hverdagen, og det har man netop mulighed for at opnå i skolen, lyder det fra musikforskeren. Ifølge hende behøver musik ikke kun a handle om instrumental læring. Musik handler om så meget mere, der kan komme alle fag til gode
»Vi tilbereder mad for at spise og overleve. Samtidigt er madlavning en fantastisk mulighed for at lære om proportioner, mængder, ernæring, kemiske reaktioner osv. Det betyder ikke, at vi laver mad for at lære om kemi og fysik. Vi laver stadigvæk mad for at indtage den næring vi har behov for. Det samme gælder for musik: det er vores ernæring for sjælen og skal dyrkes i sig selv, uanset om vi kan se læringsudbytte eller ej.