»Danske elever får for lidt musikundervisning«

Selvom Danmark nu har åbnet helt op og alle børn er tilbage i skole, er det stadig til en hverdag, hvor musik ikke fylder særlig meget i folkeskolen. Og det skyldes ikke manglende lyst ude på skolerne, lyder det fra formand for Musiklærerforeningen. Tværtimod. Det skyldes politik.

Selvom Danmark nu har åbnet helt op og alle børn er tilbage i skole, er det stadig til en hverdag, hvor musik ikke fylder særlig meget i folkeskolen. Og det skyldes manglende politisk opbakning, lyder det fra formand for Musiklærerforeningen.

I Danmark har vi mere og mere fokus på kulturel dannelse. Vi vil gerne styrke fællesskabet gennem sport, musik og kunst og lærer unge mennesker om kreativitet og gruppeansvar. Det vil både lærerne, eleverne og også politikerne. Alligevel bliver det ved skåltalerne. For selvom interessen er der, følger pengene ikke med.

Sådan lyder det fra formand i Musiklærerforeningen Karen Johansen. Hun oplever, at der er færre og færre, som vælger at blive uddannet som musiklærere, fordi uddannelsen er blevet forringet år efter år.

»Læreruddannelsen inden for musik er blevet væsentligt forringet. I virkelig kritisk grad. Man kan blive uddannet på halvandet år uden at have undervisning i et hovedinstrument. Og du behøver ikke en gang komme ud i praktik for at blive musiklærer. Det er mig en gåde, at man kan skære så meget ned på en uddannelse. Alt det, hvor du lærer at bruge dit håndværk, er skåret fra. Det er en sparerunde, man har gjort sig, og det er det, vi betaler for nu«, siger hun.

Læs her: Skal dit barn gå til musikundervisning? Læs her!

Alt for få lærere vælger musik

I skolereformen var der ellers afsat flere timer til musik. Men fordi der ikke er nok lærere til at undervise, får eleverne ikke glæde af initiativet. Skolerne kan ikke dække timerne med uddannede musiklærere, og de vejledende timetal er derfor umulige at efterleve.

»Et af problemerne er, at når du skal vælge fagkombinationer på læreruddannelsen, så hænger musik ikke særlig godt sammen med naturfag eller samfundsfag eller sådan noget. Og når dem, som så vælger musik, ikke bliver klædt ordentligt på, ser vi også, at nogen ikke kan holde til det job på den lange bane«, siger Karen Johansen.

Læs her: Musikalske fællesskaber er vigtige for alle mennesker

skoleelever musikundervisning

»Politikerne skal bakke op om musikfaget«

Hun undrer sig over, at politikerne udadtil virker som varme fortalere for mere kulturel dannelse, fællessang osv., men alligevel ikke vil bakke op om det økonomisk.

»De har i flere år sagt, at der skal kigges på læreruddannelsen. Men de kommer ikke i gang. Det bliver ved snakken. Politikerne taler vores fag op, fordi musik netop er så vigtigt for mennesker og fællesskabet. Men de bakker ikke op om det økonomisk«.

En konsekvens er, at danske elever får meget få timer i musik. Mange steder er de nødt til at skære ned i timetallet og samler musikundervisningen på en enkelt uge. Nogen steder bliver de nødt til at få en musiklærer ind et par timer om ugen fra den nærliggende musikskole. Men det er heller ikke helt optimalt.

»Det kan være sværere for en musiklærer udefra at blive en del af skolens kultur, når personen bare kommer et par enkelte timer om ugen. Og konsekvensen for eleverne er, at læreren ikke kender klassen så godt. Og på de skoler, hvor de bare samler musikundervisningen på en enkelt uge, får børnene ikke den der kontinuerlige undervisning. Så vi bliver nødt til at forbedre musiklæreruddannelsen, så flere vælger den. Ellers vil det i sidste ende gå ud over børnene«.