Sekretariatslederen for ROSA: »Skæv kønsbalance repræsenterer ikke den virkelighed, vi lever i«

I Danmark er der kommet fokus på, at kønsbalancen i musikbranchen er helt skæv. Og for at komme det til livs, handler det om at skabe flere musikfællesskaber for piger, lyder det fra Dansk Rock Samråd.

I Danmark er der kommet fokus på, at kønsbalancen i musikbranchen er helt skæv. Og for at komme det til livs, handler det om at skabe flere musikfællesskaber for piger, lyder det fra Dansk Rock Samråd.

I 2011 udkom den banebrydende undersøgelse af kønsbalancen i dansk kulturliv. Og den var mildt sagt ikke særlig opmuntrende. For den viste, at dem der i musikbranchen træffer beslutningerne, får ophavsretspengene, booker spillersteder og festivaler og udøver det meste af den spillede musik er mænd. Kvinder udgjorde kun på knap tyve procent af branchen. Og her ti år efter er tallet stort set uændret.

»Undersøgelsen satte et enormt fokus på problemstillingen. Men det tager lang tid at vende sådan en kæmpe skude«.

Det fortæller Conny Jørgensen, sekretariatsleder i Dansk Rock Samråd, som går under navnet ROSA. Men dengang var der alligevel visse initiativer, der skulle ændre på den triste statistik.

Statens Kunstfond besluttede at afsætte penge til, at ROSA skulle starte en pigemusiklejr efter en svensk model. Og det blev til pigemusiklejren Pop-pilot.

»Vores udgangspunkt var og er, at nå det segment, der ikke spiller musik. Og det er i høj grad piger. Dem skulle vi nå ved at sige, at musik er en rigtig fed fritidsinteresse. At man ikke behøver at tage på håndboldlejr eller ridelejr. Man kan også tage på musiklejr. Og det lykkedes rigtig godt«, siger Conny Jørgensen.

Læs her: »Vi ville vise musikbranchen, at kønsbalance er muligt«

Musik skal handle om venskaber

Hun tror på, at lejrene gemmer på en del af løsningen på den skæve kønsbalance i musikbranchen. For lejrene formår at kombinere musik med det sociale. Med venskaber og fællesskaber, som har stor betydning for særlig de unge mennesker.

»Man skal huske på, at unge i høj grad spiller sport eller musik for venskabernes skyld. Det er det sociale, der fastholder dem i det, og derfor er det vigtigt at gøre musikken til noget, man gør sammen med andre, som man kan identificere sig med. Nogen man kan bygge venskaber med. Det skal tilrettelægges med fokus på venskaber og det sociale, ellers når man ikke de unge. Hos pop-pilot forsøger vi at fremme fællesskabet. At pigerne skaber noget sammen«, siger hun.

Desuden har de besluttet, at der kun må være kvindelige musiklærere på Pop-pilot. For pigerne har brug for rollemodeller, de kan identificere sig med, lyder det.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det selvfølgelig gavner at have rollemodeller. Det er der forskningsmæssigt belæg for. Når det kvindelige håndboldhold vinder en medalje, så gøder det interessen for håndbold blandt unge piger«, siger Conny Jørgensen.

Læs her: »Demokratisk problem at så få kvinder spiller musik«

Vi går glip af talent

At musikbranchen er så langsom med at vende den skæve kønsbalance synes Conny Jørgensen er problematisk. For så længe det primært er mænd, der sidder på magten i branchen og står for det meste af den udøvende musik, så går vi glip af rigtig meget talent.

»Vi mister hele grupperingers talent. Og det giver et mere diverst samfund, at vi får så mange forskellige mennesker med så forskellige erfaringer så muligt i spil. Et diverst kulturliv er enormt vigtigt, fordi de afspejler det samfund, vi lever i. Og omvendt. Et homogent kulturliv bliver ensidigt og repræsenterer ikke den virkelighed, vi lever i«.