Arternes udvikling handler i bund og grund om overlevelse. Kan musik bidrage til overlevelse? Hvis ikke, hvordan er det blevet så betydningsfuld del af vores hverdag?
Af Amanda Valbøll Jensen
Så er vi tilbage med endnu en artikel, der udforsker musikkens oprindelse og betydning!
Læs også: Musikkens oprindelse: vi spiller musik, fordi vi er sociale væsener
Denne gang vil jeg forklare lidt om seksuel selektion, og hvad musikkens rolle er i et evolutionært perspektiv.
Musik er sexet
Rygtet siger, at folk bliver mere tiltrækkende, hvis de kan spille et musikinstrument. Men hvordan kan det egentlig være?
At kunne skabe musik viser, at man har anlæg for kreativitet, og det er en egenskab, som mange synes godt om. Det viser, at man har pli nok til at øve sig længe nok til at blive dygtig til noget, samtidig med, at det viser, at man har en form for fingersnilde.
Vi ved, at sex sælger, og det bruges tit i musikvideoer, hvor letpåklædte kvinder danser rundt mens der bliver sunget. Sex er et af de helt basale behov, vi har som mennesker og er et instinkt, vi ofte handler ud fra for at opnå.
Vi leder efter en mage
Hos dyr ligesom hos mennesker, leder vi alle efter en mage. En vi kan dele hverdagens problemer med og føre ens slægt videre.
Ønsket om at få ‘unger’ ligger dybt i dyrs genetik, og der bliver brugt alle mulige midler til at spore den helt rette til jobbet. Vi leder altså efter nogle helt bestemt træk hos det modsatte køn, og det kan igen spores til biologien. Det kan være, vi har præferencer om at vores mage skal være lyshåret med blå øjne og spinkel af kropsbygning.
Eller måske finder vi store muskler mere tiltrækkende. Det er sådan set meget individuelt. Men hvis vi ser tilbage på urmenneskets præferencer i forhold til magevalg, kan vi se mange ligheder i dyrenes verden.
Hvordan vælger vi – biologisk set – vores partner?
Vi kan tage et kig på påfuglen. Vi kender den, den lidt spøjse fugl med de smukkeste halefjer. Men vidste du godt, at den faktisk er der af praktiske årsager og ikke bare for syns skyld?
At have den største og mest farverige hale viser nemlig, at påfuglehannen har gode gener, som han kan videreføre til sine unger. På samme tid så kan de store næsten øje-lignende markeringer på halefjerene skræmme både rivaler og andre rovdyr væk. Ret smart, må man sige. Derfor kigger hunnerne efter en han, der har den prægtigste og mest farveprængende hale af dem alle. På den måde bliver hannerne med de mindre prægtige haler (og altså dårligere gener) valgt fra, og med artens udvikling uddør de – survival of the fittest.
Urmennesket havde klare præferencer
Hos mennesker går vi ikke og kigger efter hårvækst og farver på samme måde. Men urmennesket havde også nogle helt klare præferencer. For eksempel så er der forskning, der viser, at hvis en mand har en dyb stemme er han mere attraktiv for det modsatte køn, da det viser, at han har en større krop og dermed et større resonansrum. Når det drejer sig om overlevelse, er en stor og muskuløs krop en fordel, da manden i så fald kan klare de potentielle farer, der ligger på lur, hvad end det er et farligt dyr eller en anden bejler.
Det er selvfølgelig ikke noget, vi går rundt og lytter efter i dag. Men har du en svaghed for de dybe manderøster, så er det måske ikke så underligt igen – det er urmennesket i dig der taler!
Hvor kommer musikken så ind i billedet?
Det at være kreativ bidrager som sådan ikke til vores overlevelse. At synge eller spille guitar gør dig ikke nødvendigvis bedre til at sætte mad på bordet, producere afkom eller skræmme andre væk. Til gengæld er det noget, der viser, at man er utrolig intelligent og er dygtig til at lære. Det er nemlig en biologisk tilpasning, altså noget, der viser andre evner end bare at skræmme modstandere væk, for eksempel intelligens.
Vi kan spore musik og specielt sang hos dyr, der også bruges i forhold til at vælge mage. For eksempel er der mange fugle der bruge sang til at tiltrække den helt rette partner, og på samme måder bruger hvaler også sang.
Det foregår ikke helt på samme måde for os mennesker. Men vi har, specielt i den vestlige verdens kultur en tendens til at idolisere musikere. Ligesom personlighed kan være med til at gøre en person mere tiltrækkende, når man lærer ham/hende at kende, så kan musikalske evner gøre det samme.
Lad os se på en kunstner som Nick Cave. Han er ikke umiddelbart det, man ville kalde klassisk “smuk” af udseende med en ranglet krop og et lidt hærget udseende. Men med sin dybe røst og næsten bestialske udtryk har han alligevel et eller andet over sig, som har vundet mange fans over – og lur mig ikke, om disse fans ikke hellere end gerne ville vælge netop ham som deres mage!
Musik bidrager til fascination
Musikalitet kan altså bidrage til en fascination, der kan gøre en person mere “lækker” i vores øjne, men det kommer selvfølgelig helt an på hvilke værdier vi hver især går rundt med. Vi har jo alle naturlige præferencer i forhold til liv vi selv føre og gerne vil føre videre til vores fremtidige afkom. Hvor nogle foretrækker musikalitet, er der helt sikkert nogle der foretrækker den sportslige type eller måske den boglige og intellektuelle type – eller måske et mix af det hele!
Du behøver altså ikke at droppe musikinstrumenterne til fordel for tunge vægte og træning for at sikre dig en partner. Selvom der er nogle instinkter i os mennesker, der gør, at vi ubevidst handler ud fra at overleve, så er det altså slet ikke en betingelse vi lever ud fra mere, og mange har helt andre præferencer, når de vælger den de kaster deres kærlighed på.
Så spil og syng du bare alt, hvad hjertet begærer!
Kilder:
Dunbar, Robin. 2012. ‘On the Evolutionary Function of Song and Dance.’ In Music, Language, and Human Evolution, edited Nicholas Bannan, 201-214. Oxford University Press.
Jensen, Amanda Valbøll. 2016. ”Stemmen – et ærligt og alsidigt instrument”. Musikvidenskab, faget Musik, lyd og betydning. Aarhus Universitet.