Musikkens oprindelse: Vi spiller musik, fordi vi er sociale væsener

Hvordan kan det være, at vi altid kan genkende noget og kategorisere det som “musik”? Det kan vi, fordi musikken er skabt i vores kultur og biologi på lige fod med sprog.

Af Amanda Valbøll Jensen

Alt omkring os producerer lyd: Bilen, der kører ned af gaden, uglens tuden, regnen mod en rude, telefonen der ringer. Men musik er alligevel noget ganske særligt i vores øjne, og ikke bare en del af den lyd, vi hører, når vi går en tur i skoven eller langs en trafikeret vej.

Musikken lyder anderledes, når vi kommer væk fra vores egen kulturelle sfære. Alligevel genkender vi det som musik. Hvorfor? Det påtager den evolutionære psykologi sig at finde svar på. Evolutionær psykologi beskæftiger sig med menneskers handlingsmønstre og behov, og ser på, hvordan forskellige ting i verden, bl.a. litteratur, sprog og ikke mindst musik, har rodfæstet sig i vores verden. Har de udviklet sig på grund af vores biologiske instinkter og behov? Eller er de kulturelt skabt af mennesker?

Musikken opstod, fordi vi er sociale

Mennesker er biologisk set sociale væsener, der har brug for hinanden for at overleve, og derfor opstod fænomenet kultur. Vi bevæger konstant vores egen kultur i eksempelvis Danmark. Samtidig afgør kulturen i Danmark, hvem vi er, når vi er sammen.

Kultur opstod, fordi mennesker har brug for at være sociale.

Samtidig har vores hjerner udviklet sig. Med det biologiske behov for at være sociale, har vi udviklet muligheden for at kommunikere med hinanden og har samtidig anlæg for kreativitet. Musikken udspringer af kreativiteten og i kraft af et anlæg for musikalitet. Det giver os muligheden for at forstå hinanden og udtrykke os gennem noget, der ikke bare er ord.

Når vi spiller musik eller synger sammen opstår kreative fællesskaber, der er med til at udvikle de sociale spilleregler vi spiller efter. Musik giver os nemlig et helt andet sprog til at kommunikere med, der nogle gange kan stikke dybere end hvad ord kan rumme. På den måde kan vi mødes omkring musikken.

Det er også instinkter

Ved siden af kultur, er der nogle instinkter i mennesket, der påvirker vores dagligdag. De påvirker de valg, vi tager. Sammen med vores kultur former instinkterne vores (sociale) adfærd. Menneskets dybeste instinkter gør, at vi spiser og drikker hver dag, at vi sover om natten og at vi har sex for at føre vores slægt videre. De helt basale behov, der gør at vi kan leve og ånde. Vores sociale instinkter gør, at vi finder venner og udvider vores personlige flok med folk, der ligner os selv.

Men hvilke instinkter siger, at vi skal spille og lytte til musik? Som sådan er der faktisk ingen. Musik er nemlig ikke direkte med til at sørge for at vi kan overleve. Så hvordan kan det være, at det blevet så stor en del af vores hverdag? Det er ret utroligt at tænke på.

Musik ligner sprog

Musik ligner på mange måder sprog.

Både musik og sprog former du gennem krop, mund og bevægelser (eksempelvis når vi spiller på instrumenter). Musik og sprog er sat sammen af lyd. Der er i det hele taget en lang række fællestræk mellem musik og sprog. Derfor er det også sandsynligt, at musik og sprog er opstået sideløbende og har et fælles oprindelsessted.

Hvornår ved vi ikke. Men vi genkender nogle helt essentielle lyde fra dyrenes verden, hvor musikken kan finde sin oprindelse.

Forskere peger på faresignaler som forgænger for sprog

De fleste arter har brugt stemmen til for eksempel at kommunikere, at der er fare på færde.

Forskere mener, at de allerførste ord kom fra smerte udsagn, imitation af lyde fra andre arter, gengivelser af lyde fra objekter, der faldt eller stødte sammen, gestikulationer med tungen, osv.. Det peger altså på, at stemmen kan være brugt til at ‘synge’ og lyde med, inden sang reelt set fandtes. Forgængeren for musik og et sprog, som vi kender det, har været længe undervejs. Musikken har udviklet sig i takt med, at vi har udviklet os som mennesker. Men hvorfor musik i det hele taget?

Det er fordi, vi er sociale og har brug for det. Det er ret fantastisk, at biologiske behov danner grundlag for musik.

Coming up…

Næste artikel i serien vil omhandle seksuel selektion. Kort fortalt, er det en teori, der ligesom survival of the fittest, giver os en forklaring på hvordan nogle træk og fænomener har overlevet siden urmenneskets tid. Bidrager det rent faktisk til vores overlevelse eller er det ren nydelse?

Følg med og lær mere om musikkens oprindelse og betydning!

Kilder

Bickerton, Derek. 2001. ”Can Biomusicology Learn from Language Evolution Studies?” i The Origins of Music. Red. Nils L. Wallin, Björn Merker og Steven Brown. The MIT Press. Cambridge, Massachusetts. London, England, 153-163.

Carroll, Joseph. 1998. ‘Literary Study and Evolutionary Theory: A Review Essay.’ Human Nature, 9: 3, 273-292. Walter de Gruyter, Inc., New York.

Wallin, Nils L., Merker, Björn, & Steven Brown. 2001. The Origins of Music. (Red.) The MIT Press. Cambridge, Massachusetts. London, England.


1 kommentar
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan måske også lide