Igennem de sidste 18 år har Iceberg Music Group arbejdet med sync (synchronization). Et ord, der i dag er på alle musikbranchefolks læber. Ordet repræsenterer et af de områder indenfor musik, hvor det stadig er muligt at tjene mange penge. sync er musik i film, reklamer, games og tv.
Af Andreas Kristiansen
Det er fredag under Spot Festival. På Radisson summer det overalt i baren og foyeren i en indimellem hektisk stemning. Men da Manfred Zähringer kommer og møder mig, og vi går udenfor falder der ro på. Manfred pakker en cigar frem af sin taske, sætter sig og klargør den i en minutiøs rutine, der er perfektioneret over årtier.
Manfred har en evne til at få en til at føle sig i godt selskab i løbet af et øjeblik. Det er ligeledes en evne han har opbygget over årtier. Manfred rejser 80 til 100 dage om året og holder korte møder, hvor det at kunne gøre det hyggeligt på et øjeblik er afgørende.
– Et møde på 15 minutter er mere værd en 200 emails, siger Manfred og henviser til de møder, han har med music supervisors rundt i hele verden.
Music supervisors er de folk, der samler musik sammen til film, reklamer, computerspil og TV. Det handler om at opbygge tillid og spille et uddrag fra Iceberg Records katalog for så mange som muligt. Formålet er at få tilsendt selskabernes musiksøgninger. At få mulighed for at sende musik, når de skal bruge noget specifik musik til film, TV-Serier – Trailere – TV reklamer – Games osv.
– Det vi vil opnå gennem de mange rejser, som er en kæmpe belastning på bankkontoen hvert år, er, at vi gerne vil have deres musiksøgninger. Der kommer 4-5 om dagen, “Deadline! Yesterday!”. Så pitcher vi. Tillid kommer, når man kommer igen og besøger dem igen, siger Manfred og tænder cigaren.
En af de største Sync-succeser er The Blue Van. Men det kunne sagtens have været anderledes
Manfred har været en del af Iceberg Records i 37 år. De seneste 18 år har Iceberg beskæftiget sig med sync (foruden at være produktionsselskab, label, musikforlag og management). The Blue Van er et af de bands, for hvem en betydelig del af indtjeningen er kommet gennem sync.
– Vi har haft 78 placeringer I USA. I Indie- og Major film, TV-Serier, Filmtrailer, TV reklamer osv.. Blandt andet i den første IPad TV-reklame, som skabte det resultat, at vi fik 2 TV-optræderne i Danmark på grund af det.
Det var nummeret “There Goes My Love” fra albummet “Man UP”, der kom med i IPad-reklamen, der fik premiere til Oscar-uddelingen i 2010, skrev John Fogde dengang i GAFFA. Men når man lander sådan et stort nummer, som har dannet baggrund for en masse andre placeringer for bandet, spiller tilfældighed ind.
– Da vi producerede “Man Up”, havde jeg ingen anelse, at selve Man Up og teksten dertil ville blive den kæmpe succes, det er blevet til. Nummeret blev brugt i forbindelse med sync i 15 forskellige sammenhæng
Lidt samme historie gælder for bandet In Lonely Majesty, som Manfred var så heldig at få placeret i en verdensomspændende Pepsi-reklame:
– Man pitcher den, og så ved man aldrig, hvad der kommer hjem. Det er lidt ligesom sænke slagskibe. Man går efter de beskrivelser, man har og prøver at ramme så godt, man kan med det materiale, man har. Medmindre det er helt off. Så pitcher man ikke, for man skal ikke ryge af søgningslisterne, siger Manfred og forklarer for at illustrere, hvor afgørende de her søgningslister er, at de sidder tre par ører og krydsrefererer et nummer inden de sender afsted.
Man kan aldrig være helt sikker
Manfred har prøvet at blive overrasket over, at numre, han ikke havde nogen forventning til, ramte store deals. Han har prøvet at numre, han var sikker på landede, ikke gjorde det. Man kan aldrig være sikker, og det skyldes også, at der er mange filtre, musikken skal igennem:
– Når vi pitcher, er vi det første filter. Så kommer musicsupervisors. De er det næste. Så kommer produceren for filmen, og så kommer producerens børn.
– Og der er endnu flere filtre i reklamer. Så kommer chefen for firmaet, der har produktet, der skal reklameres for, og nogle gange er chefens rengøringskone også med. Det er ingen joke. Alle er med. De lytter alle sammen til musikken, siger Manfred og maler et billede af, hvor svært det er at få hovedet dybt ned i syncverdenen.
Sync kan skabe karrierer for bands
Ikke desto mindre er der ikke ret mange andre områder, hvor helt ukendte bands kan tjene 100.000 kroner på et øjeblik. Og grunden til at musik og medier hænger uløseligt sammen er meget simpelt ifølge Manfred:
– Musik gør sådan, at man husker, siger han og eksemplificerer:
– En reklame kan køre tre måneder på TV. Hvis et nyt band er blevet kendt på grund af den reklame (det er sket), og den er kommet på charts på grund af reklamen, så har reklamen hjulpet melodien. Efter et år er det så stadigvæk sådan, at hvis man hører den sang, så husker man det produkt.
Læs også: Når musik og teater spiller sammen
Musikken og reklamen kan på den måde hjælpe hinanden, men man skal dog også være påpasselig, som nyt band, for det er jo ikke sikkert, at man har lyst til at blive forbundet med det samme produkt hele ens karriere. Det kan man risikere, hvis det er der, man er brudt igennem.
Solgte Scatman John til modvillige Japanere
Manfred fortæller med højt humør og indlevelse. Han har har en dyb kraftig røst, som på en gang virker beroligende og venligt autoritær. Det kan selvfølgelig også være undertegnede, der synes, at min egen noget mere high-pitchede stemme virker mere hektisk og stresset alene på grund af mit naturlige stemmeleje. Det er i hvert fald svært ikke at blive afslappet i en ellers hektisk Spot Festival.
Derfor undrer det også knap så meget, at Manfred kunne tage hele vejen til Japan fra Hong Kong kun for at sælge mega-hittet “Scatman” til hele forsamlingen af pladeselskabet, der skulle udgive singlen og albummet i Japan på trods af, at han i flere omgange var blevet afvist. Det var før Iceberg havde kastet sig ud i Syncverdenen. Men Manfred rejste allerede dengang og satsede på, han kunne overtale japanerne:
– Velvidende, at de havde sagt nej, (på trods at singlen ”Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop)” på dette tidspunkt var et nr. 1 hit i mange lande) lod pladeselskabsforsamlingen mig præsentere musikken. Efter singlen var færdigspillet meldte chefen sig og sagde “jamen, vi forstår ikke så meget engelsk. Det er hurtigt ‘talk’ ‘talk’ “. Jeg tænkte: “Det var satans. Nu tager jeg hele vejen fra Hong Kong kun for det.”
– Så siger jeg: “Gentlemen. Det er ikke engelsk eller et andet sprog, det er Scatish. Alle Kan. Og så siger jeg ligesom fra scenen, sing with me. Di-da-da-du-da-dej. Efter mit tredje forsøg sang de med.
– Og så tog de den alligevel. Den solgte 2,5 millioner albums og flere hundredetusinde singler, og jeg fik hele befolkningen med at synge med, griner Manfred.
Det bringer os tilbage til begyndelsen, og det bedste råd Manfred kan give i forhold til at sælge musik til medier: “Tag ud og mød folk”.
Pingback: Sync kan være din måde at tjene penge som musiker – FROST