Tigermøl repræsenterer skønheden og udyret i os

Den danske duo Tigermøl er aktuelle med deres debutsingle “Dagen går i stykker”. Bandet består af en maskeret varulv og en maskeret enhjørning. Tigermøl er ikke det første band med masker på, men hvorfor tage masker på?

Af Andreas Kristiansen

Tigermøl og jeg mødes en kold morgen under Spot Festival. Interviewet med Tigermøl finder sted i en baggård, og jakkerne er lynede. Bag Tigermøl er to garvede folk indenfor dansk musik. Men når de spiller i Tigermøl er det som enhjørning og varulv. Enhjørningen sidder overfor, imens varulven taler med på hotline fra det sjællandske.

videoen til “Dagen går i stykker” er lavet af Emilie Koch Holst

Masker eller rollespil

Masker er en del af musikverdenen. Det ansigtløse Daft Punk, tegneseriebandet Gorillaz eller talrige heavybands, træder alle ind i roller, når de tager masker på. Tigermøl er ingen undtagelse. Men hvad er pointen med at gemme sig bag maskerne?

Enhjørningen og jeg sidder overfor hinanden ansigt til ansigt, maskeløse og snakker. Og så alligevel er vi ikke maskeløse. For interviewet er fuldstændig opstillet, og vi sidder to fremmede mennesker overfor hinanden i en fuldstændig klar rollefordeling.

Jeg spiller rollen, som den, der stiller spørgsmålene. Enhjørningen og varulven svarer:

– I forskellige sociale sammenhænge er man jo selvfølgelig sig selv, men man tager også forskellige masker på og er forskellige udgaver af sig selv, siger enhjørningen og forklarer, at Tigermøl som varulv og enhjørning jo egentlig bare repræsenterer ekstremerne af menneskerne. Og det går igen i sangskrivningen ifølge varulven.

Enhjørningen og varulven er det gode og det onde

Det er varulven, der har melodien og teksten til “Dagen går i stykker”, mens enhjørningen har produceret og komponeret.

– Jeg tror, jeg er meget menneskelig (i sangskrivningen). Men de to masker er jo fabeldyrmasker. Mytiske væsener. Samtidig er det mennesket, der består af de her dele, og vi er jo fascineret af de to ekstremer, siger varulven og fortsætter:

– Det er to yderligheder af den menneskelige sfære, hvor vi har det absolut mest dystre, der slår ihjel, og så det lidt guddommelige hellige og håbefulde, siger Varulven.


Mennesket har både det gode og onde. Derfor har sangene det også

Duoen i Tigermøl kan kende de ekstremer, de hver især repræsenterer i sig selv.

– Det er ikke sådan, at jeg er personificeringen af enhjørningen, for jeg indeholder helt sikkert også noget af varulven, mener enhjørningen.

Både varulven og enhjørningen bruger de to identiteter i sangskriverne. Forestillingen om udyret og skønheden i os alle. Derfor ligger sangene sig også et sted, hvor det hele er med.

– Det er ikke kun godt alt sammen, og det er ikke kun skidt. Mange gange ligger sangene i det der spændingsfelt, og det er jo også det, der er interessant, siger varulven og tilføjer, at det også er en udfordring, at det ikke bliver ufarligt.

Er masken et skalkeskjul eller en sandhed?

Samtalen falder også hen på (fordi jeg spørger), om maskerne viser en sandhed i sig selv, eller om de gemmer på en sandhed. Tigermøl gemmer jo også på to personer bagved maskerne.

– Det er jo et sjovt paradoks, at det er jo rigtigt, at på en eller anden måde gemmer vi os bag maskerne. Men på en eller anden måde, så er vi Tigermøl, når vi tager maskerne på, og så gemmer vi os jo ikke. Så går vi ud i verdenen som dem, og er dem, mener enhjørningen mens de to bliver enige om, at de gerne vil bekæmpe jagten på det perfekte, der ellers er meget udbredt på sociale medier:

– Når unge kun poster alle de gode billeder af sig selv på instagram, så er det også et udtryk for, at man ikke får det fulde billede med. Det vil vi gerne snakke om og tage et livtag med, og ligesom sige ”Der er ikke den perfekte person eller verden. Det findes ikke”.

Enhjørningen og varulven. Maskerne som symbolet på det uperfekte. Mens de gemmer personerne inde bagved, og ikke fortæller den fulde historie. Det uperfekte modbillede til det perfekte.

Men de mytiske masker er en pendant til de mytiske fortællinger, som folk også læste for at lære af. Medusa’s overdrevne forfængelighed, der førte til hendes undergang. Men tilbage til virkeligheden og ned på jorden igen, inden jeg skriver mig helt væk i mytiske fortællinger.

I sidste ende handler Tigermøl jo også om musik, og bandet vil også bare gerne noget så banalt som at lave musik, som folk kan bruge til noget. Om det så er det udyret, skønheden eller begge dele. Maskerne er måske også bare musikkens kant og nerve.

Konklusionen på, hvorfor masker og figurer bliver brugt i musikken er vel, at de repræsenterer noget, man ikke er i stand til at repræsentere som sig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan måske også lide