Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /home/forge/blog.musikundervisning.dk/wp-includes/class-wp-hook.php on line 292
Skal dit barn gå til musikundervisning? Læs her! - Nyheder og artikler fra musikkens verden

Skal dit barn gå til musikundervisning? Læs her!

Hvis du gerne vil have, at dit barn skal gå til musikundervisning, er det en god idé at vise, at du også selv interesser dig for musik. Du kan introducere dit barn for instrumenter, sang, genrer, dans og rytme og vække den første nysgerrighed i dit barn. Vi guider dig til, hvordan du ellers får dit barn i gang med musikundervisningen, når nysgerrigheden er vakt.

 
Det er især dig selv, som forældre, der kan introducere dit barn for instrumenter, sang, genrer, dans og rytme og vække den første nysgerrighed i dit barn. Vi guider dig til, hvordan du ellers får dit barn i gang med musikundervisningen.
Foto: Mikhail Nilov

Har mit barn talent nok?

Svaret er ganske enkelt: JA. Alle børn kan lære at spille! Det handler bare om at finde det rigtige instrument og det rette match med en underviser. Og selv hvis det skulle vise sig, at der ikke lå nogen Beyonce eller Mozart gemt i dit barn, så kan de stadig få en masse succesoplevelser ud af det.

Alle børn kan nemlig vinde rigtig meget ved at gå til musik. Et utal af undersøgelser viser alle de positive effekter, musikundervisning kan have på børn. F.eks. påvirker det indlærings- og koncentrationsevnen positivt og øger barnets selvtillid og selvværd. Desuden vil de fleste børn opleve, at det er sjovt og gør dem glade at spille og lytte til musik. Og medmindre dit mål er at skabe den næste Mozart, så er det måske ikke så vigtigt, om barnet har en medfødt gave eller ej.

Når dit barn først er nået teenagealderen, er det svært at få dem til at starte til undervisning, medmindre de gerne selv vil. Så at vække interessen tidligere er en rigtig god ide.

Læs her: Derfor er musikundervisning vigtigt for dit barns udvikling

Hvor gammelt skal mit barn være?

Når dit barn har fået øjnene op for glæden ved musik, så er det en god ide at lade ham/hende starte til undervisning. Og her er det allerbedst, hvis dit barn er et sted mellem to og 12 år gammel. Det er klart, at et barn under seks år ikke kan gå til formel musikundervisning. Men barnet kan sagtens gå til rytmik og anden form for samspil, der er skræddersyet til små børn.

Nogle undervisere, især hvis det gælder violin, tilbyder undervisning til børn fra 4-årsalderen, og ellers anbefales det normalt at barnet skal være mellem seks og otte år, før de begynder til soloundervisning. Erfaring viser at børn har nemmere ved at lære de grundlæggende teknikker, jo yngre de er, så at vække interessen tidligt, er en rigtig god ide.

Men når I skal vælge instrument, er det en god ide at gå lidt praktisk til værks. Har I plads til et klaver? Kan hun/han bære instrumentet til og fra undervisning? Er mit barn meget lille af statur, og burde vi måske så droppe kontrabassen?

Overvejer du, om dit barn skal begynde til musik? Vi guider dig til at vælge det rigtige instrument og underviser.
Foto: Mikhail Nilov

Musikundervisning for teenagere og unge voksne

Når dit barn først er nået teenagealderen, kan der være mange andre interesser, der spiller ind, og her kan det i højere grad være lysten til at spille i en gruppe, der motiverer dem til at søge undervisning. Mange undervisere tilbyder også at agere bandcoach for grupper af elever, så det kan også være en mulighed.

I teenagerårene og de tidlige voksenår, er der mange, der bruger øvelokalet som et frirum, hvor alt deres musikudstyr står. Så kan de tage derhen og spille lige så højt de vil, når som helst de har lyst. Et øvelokale kan blive centralt for både at styrke sine musikalske evner og for at bygge sociale relationer med ligesindede.

Læs her: Mattias Hundebøll om musikundervisning: »Det ændrede mit liv«

Hvilket musikinstrument skal man vælge?

Efterhånden fås de fleste instrumenter i børnestørrelser, men skulle det ikke være tilfældet, må man vente til barnet er stort nok til at kunne håndtere et instrument i voksenstørrelse. Det er bl.a. derfor, at mange klassiske ensembler og samspilshold kun er for børn, der er nået en hvis alder. Dit barn kan sagtens starte på ét instrument og så skifte over til et andet senere, når han/hun er stor nok.

Når I skal vælge instrument, er det en god ide at gå lidt praktisk til værks. Har I plads til et klaver? Kan hun/han bære instrumentet til og fra undervisning? Er mit barn meget lille af statur, og burde vi måske så droppe kontrabassen? Og så skal du selvfølgelig også overveje noget der passe til dit barns personlighed.

Er han/hun lidt stille og introvert, er det måske rart at starte med et instrument som klaveret. For med klaveret man kan spille alene og skabe sit eget rum. Men er dit barn ekstrovert og fuld af energi vil han/hun måske have det godt have med at spille trommer i samspil med andre. Kan barnet godt lide at lytte til klassisk musik, eller er han/hun mere til rock/pop? Og hvis det er svært at vælge, så lad dit barn prøve et par instrumenter af.

Man altid kan vælge om og gå en anden vej, hvis det ikke lige fungerer. Det er helt normalt. Klaver er et rigtig godt sted at starte, fordi barnet ret hurtigt kan lære at spille en sang, der lyder godt. Det kan tage længere tid med andre instrumenter.

Hvilken musikunderviser er bedst?

Først skal du finde ud af, om der findes en underviser i nærheden eller online, som kan undervise dit barn i instrumentet. Og så skal du sikre dig, at underviseren har erfaring med børn. Det er også en god idé at læse anbefalinger fra andre forældre og elever, som allerede har gået hos underviseren. Når du har fundet en underviser, så få besvaret alle de praktiske spørgsmål. Pris, tidspunkt, placering, erfaring, undervisningsmetode, musikgenrer, lektier osv. Når I er blevet enige, og dit barn har været til undervisning et par gange, så evaluér på undervisningen med dit barn. Er der noget, der skal justeres, såsom sangvalg eller metode? Så er de fleste undervisere åbne for det.

Læs om de mange forskellige undervisere her og skriv en besked til dem, der passer til dine kriterier.

Kilde: Openstax CNX

Når dit barn har fået øjnene op for glæden ved musik, så er det en god ide at lade ham/hende starte til undervisning. Og her er det allerbedst, hvis dit barn er et sted mellem to og 12 år gammel.
Foto: Mikhail Nilov