Warning: call_user_func_array() expects parameter 1 to be a valid callback, class '' not found in /home/forge/blog.musikundervisning.dk/wp-includes/class-wp-hook.php on line 292
Mød Danmarks ældste musikelev! - Nyheder og artikler fra musikkens verden

Mød Danmarks ældste musikelev!

Danmarks ældste musikelev

Musik er for alle, uanset alder og niveau – noget Musikundervisning.dk prøver at efterleve. Dette har vi fået bekræftet endnu engang, da vores ældste elev er 102 år gammel. Vi har taget en kort snak med Jens i hans eget hjem.
Jens ønskede sig en violin til sin 99 års fødselsdag, fordi han savnede at spille musik, efter at han havde holdt en pause på 85 år. Han spillede violin da han var helt ung, og ville bare gerne i gang igen. Musikken gør meget positivt for Jens:

“Musikken holder min hjerne i gang, og det er sundt at lære noget nyt”, siger Jens

Da Jens startede med at modtage musikundervisning igen, var det først ved Den Rytmiske Højskole, og senere hen ved Musikundervisning.dk, hos vores underviser Alfkil.

“Jeg fandt Musikundervisning.dk på nettet, og kom her i kontakt med Alfkil. Han har gjort underværker for mig! Jeg spiller et kvarter hver dag”.

Hvad betyder musikken for Jens?

“Musikken gør mig i godt humør. Man bliver oplivet hver gang, man hører et stykke musik, og måske endnu bedre, når man selv spiller”. Jens’ allerbedste råd til at få det optimale ud af sin undervisning, er:

“Tag dig tid. Hav lyst til at spille, og husk at øve dig!”

Hvem er musikundervisning.dk?

Musikundervisning.dk er en musikskole med samlingspunkt på en hjemmeside, hvor vi skaber kontakten mellem underviser og elev. Vores formål er at skabe mere musik i Danmark! Vi tilbyder undervisning til alle uanset alder og niveau, da vi har kompetente og dygtige undervisere, som alle har flere års erfaring med musikken.

Hvis du har nogle spørgsmål til undervisningen, konceptet eller vores guitarundervisere, så er du altid meget velkommen til at kontakte Musikundervisning.dk på telefon 50 50 12 03 eller mail kontakt@musikundervisning.dk.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *