Sofie & Olivia: “Vi blæser på reglerne og laver vores egen musik”

Sofie er underviser hos Musikundervisning.dk og underviser i programmerne Ableton Live, Synthesizere og generel musikproduktion. Olivia er en af vores seje elever, som for ganske nyligt har kastet sig ud i at producere musik.

Det, der fascinerer både Sofie og Olivia ved at producere musik, er følelsen af, at man kan helt selv kan lave et lydunivers og skabe ny musik helt alene.

Olivia har ligesom mange andre piger også spillet klaver og sunget i kor. Hun blev inspireret til nu at bevæge sig ud i musikproduktion efter en koncert sangerinde og musiker Lydmor.

Man skal turde at fejle

Olivia tror, at man som kvinde, der laver elektronisk musik, ofte bliver mødt med større respekt. Grunden til dette er, at der ikke er lige så mange kvinder blandt udøvende kunstnere i genren, og de kvinder, der arbejder med elektronisk musik, skiller sig ud og baner vej for sig selv.

Når det kommer til det rent tekniske i musikproduktion, tror Sofie, at mænd tager sig mere tid til at nørde og prøve ting af og derfor også giver sig selv lov til at fejle og blive bedre. For Olivia og Sofie handler det om at gøre op med den forsigtighed, som mange piger føler, når de spiller musik og i stedet gå til det som en leg uden regler. Så skal der nok kommer et eller andet lærerigt ud af det!

“Jeg ville selv skulle føle, at min musik var rigtig nice, før jeg turde at spille og vise min musik. Det tør jeg ikke endnu.” – Olivia

Når det kommer til at vise sit musiske produkt frem for andre, mener Sofie, at mange kvindelige elektroniske musikere godt kan være lidt tilbageholdende og generte i forhold til de mandlige elektroniske musikere.

“Kvinder kan godt have svært ved at vise sig frem og fejle, hvor mænd er bedre til at hoppe rundt og skabe sig.” – Sofie.

Jo grimmere, jo bedre!

Vores kække respondent fra musikundervisning.dk spørger provokerende, om det er ufeminint at larme? Her svarer Olivia og Sofie i kor, at det er særdeles feminint at larme. De mener ikke, at det at skabe sig musikalsk er noget, som kun mænd kan og gør.

Det samme gør sig gældende, når de konfronteres med fordomme om, at kvinder skal se godt ud på en scene. Her svarer de i kor: “Jo grimmere, jo bedre!”. Så fik vi den fordom manet til jorden.

Mød vores seje underviser Sofie og nye elev Olivia, som mødes en gang om ugen og producerer musik. Sofie og Olivia blæser på alle regler når de laver musik og elsker at skabe sine egne lydunivers!

Vi glæder os til at høre Olivias musik 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *