Rytmisk Musikkonservatorium

Woman singing into hairbrush

Rytmisk musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium er det yngste musikkonservatorium i Danmark. Skolen ligger på Holmen i København og beskæftiger sig med uddannelser inden for musikgenrer som jazz, pop, hip hop, rock og elektronisk. Skolens 7 uddannelser er i dag besat af ca. 200 elever


 

Uddannelser

 

Der er ligesom ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium flere muligheder for uddannelse på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Man kan tage en 3-årig bacheloruddannelse som musiker, lydtekniker, sangskriver eller music manager og efterfølgende tage en 2-årig kandidatuddannelse i music performance, music education, European Jazz Master eller Nordic Master: The composing Musician.

Derudover er der mulighed for at tage en solistuddannelse med et instrumentalt eller vokalt speciale eller speciale i komposition. Denne tager 2 år og kan studeres efter endt kandidatuddannelse.


 

Ansøgning og optagelse

 

Se mere om ansøgningen her www.rmc.dk. Ansøgningsfristen er for alle uddannelser den 1. december. For bacheloruddannelserne og solistuddannelserne vil der ved ansøgningen blive opkrævet et deltagergebyr for at måtte deltage i prøverne. Optagelsesprøverne varierer, alt efter hvilken uddannelse og hvilken studieretning man har valgt. Dog består de fleste prøver af to dele, hvoraf den ene del er en samtale om ens mål og en praktisk prøve, hvor man spiller det, man er bedst til.