Lær at spille trommer

Indhold
1. Vælg det rette trommesæt
2. Opstilling og indstilling af trommesættet
3. Instrumenterne i sættet
4. Hvordan lyder dine trommer?
5. Hvordan skifter man skind?
6. Optimal siddeposition
7. Hvordan holder man på trommestikkerne?
8. Øvelser – Basale Akkompagnementsrytmer
9. Lær at spille “Rock 1”
10. Lær at spille et fill
11. Tips og tricks til begyndere
12. Modtag trommeundervisning


Trommen er et ældgammelt instrument. Ikke desto mindre finder du næsten et trommesæt i al populærmusik. Det er et stort og let genkendeligt instrument, som ikke spiller toner, men skaber rytmer med forskellige lyde. Derudover er det et instrument, der ofte ligger i baggrunden i musikken, og som sammen med bassen, skaber en god grund for solo- instrumenter.

Der er utrolig mange forskellige dele i trommesættet, fordi trommesættet ikke spiller toner, men fungerer vha. klangen af mange lyde. Fordelen er, at man kan udvide sit trommesæt og lave om på det, alt efter hvordan man selv føler det er bedst. For at få et indblik i dette, ses der nedenfor på et typisk trommesæt, som det bruges i nutidens populærmusik.


1. Vælg det rette trommesæt

Trommesættet består som udgangspunkt af nedenstående dele:

  • Stortromme
  • Lilletromme
  • Tammer (2-3 i et standard-sæt)
  • Hihat
  • Bækkener
  • Stativer

Starter man med at spille trommer som ung, skal man være opmærksom på, om størrelsen på trommerne passer til størrelsen på trommeslageren. Stortrommen, lilletrommen og hihatten er de tre ting i trommesættet, der bliver brugt mest på tværs af vestlig populærmusik. Det er derfor meget vigtigt, at disse tre dele står rigtigt ift. trommeslageren.

En god tommelfingerregel er, at hvis stortrommen er over 20 tommer i diameter, kan børn og unge have svært ved at nå rundt på sættet.

Derfor er det bedste at gøre, hvis man skal købe et trommesæt, at få hjælp ved en trommeslager eller -forhandler. Det kunne også være en mulighed, at tage til en lokal musikbutik, for at prøve trommerne og få vejledning.


2. Opstilling og indstilling af trommesættet

Som førnævnt kan et trommesæt bestå af alverdens forskellige dele, effektbækkener, koklokker, el-tromme-moduler mm. Derfor er det svært at forklare, hvordan det skal indstilles, da instrumenterne og deres størrelse er afgørende for, hvad der virker i den givne situation. Her er et eksempel for et standard-trommesæt, som ses på billedet nedenfor:

 

Trommesættet stilles op i følgende rækkefølge ud fra billederne ovenfor:

  • Stortrommen placeres og stolen sættes i en afstand, så knæet ikke er under en vinkel på 90 grader.
  • Hihatten placeres med samme afstand til stolen, som der er mellem stortrommepedalen og stolen.
  • Lilletrommen sættes således, at trommeslageren kan ramme midten af trommen med stikken almindeligt placeret i hånden, hvor albuen er ud for overkroppen.
  • Tammer sættes på, som vist oven for, så de kan rammes uden bevær.
  • Bækkenstativerne placeres som vist på billedet.

Herefter indstilles højden på de enkelte instrumenter:

  • Stolen skal være så høj, så lårene er vandret – se forklaring længe nede.
  • Lilletrommen kan vinkles forholdsvist let, men skal nogenlunde være i bæltehøjde for trommeslageren.
  • Hihatten skal være et stykke højere end lilletrommen, så man kan spille med krydsede hænder – højre hånd på hihatten og venstre på lilletromme.
  • Tammerne indstilles i en vinkel, så man kan ramme dem uden at skulle dreje armen for at nå.
  • Bækkenerne skal være i en afstand, så man kan nå dem uden besvær. Vinklen er også vigtig, da man sagtens kan ødelægge bækkener, ved at overbelaste dem. De skal ikke være vandrette, men have en let vinkel, så bækkenerne flugter i retning af trommeslagerens navle.

Dette er et udgangspunkt som skal finjusteres, alt efter hvad og hvordan man vil spille og hvad der fra person til person føltes bedst.


3. Instrumenterne i sættet

Nedenfor gennemgås de forskellige instrumenter, som er en del af trommesættet.

Stortrommen

Stortrommen er den største tromme i trommesættet, som spilles vha. en pedal med foden. Nogle stortrommer har et rundt hul i forskindet på størrelse med en rulle gaffatape, for at luften, indeni trommen, ikke presser så kraftigt på frontskindet, når man spiller på slagskindet. Det giver også mulighed for at dæmpe trommen indefra. Læg et sammenrullet håndklæde op imod slag- eller frontskindet. Prøv dig frem og find ud af hvordan det lyder bedst.

Lilletrommen

Lilletrommen har fjedre på undersiden, og det er den som stemmer højst i sættet. Den er værd at bruge noget tid på at lære at få til at lyde rigtig godt.

Bækkener

Grundlæggende har man 3 bækkentyper i et standard trommesæt:

  • Hihat (2 stk bækkener imod hinanden): Hihatten kan vha. hihatstativet styres med foden og slås an med stikkerne. Her er mulighed for at lave korte lyde, med en lukket hihat og kraftige fyldige lyde med hihatten åben. Som begyndertrommeslager lukkes hihatten typisk, da det er lettere at spille, så foden ikke skal holdes nede hele tiden.
  • Ride-bækken: Ride-bækkenet bruges meget til at spille det samme som hihatten, blot med en anden lyd.
  • Crash-bækken: Crash-bækkenet bruges til at forstærke højdepunkter i musikken. Eksempelvis med et kraftigt slag i starten af et omkvæd i musikken, efter et godt trommefill.n.

Stikker

For at finde de rigtige trommestikker, er det bedste, at prøve sig frem. Alle fabrikater har en model 7A, som er en ret let, tynd og kort stik, uden at være decideret til børn. Den er ikke ubetinget god, hvis en voksen spiller rock, da man skal slå hårdere, for at få et reelt godt output fra trommerne. Den har derimod en ret fin størrelse og vægt til børn. Dog findes der også specifikke trommestikker, som kun er til mindre børn. Derimod skal du gå efter en model 5A eller 5B, som er en ret gennemsnitlig størrelse. Her får man mere stik og mere vægt. De fleste trommestikker bliver produceret i træsorten “Hickory”, som er en amerikansk træsort i valnøddefamilien, men man kan også få trommestikker lavet i ahorn, eg, aluminium, kulfiber og plast. Stikken kan have en stor del at sige, ift. hvilken lyd man skaber, men det vigtigste er, at de er gode at spille med.

Stativer

Trommernes lyd er bedst, hvis de ikke står på jorden og begge skind ikke kan resonere frit. Når man indstiller stativerne skal man generelt sørge for at det instrument stativet holder, ikke støtter på noget, udover stativet. Tammerne, som typisk sidder monteret på stortrommen, skal ikke ramme stortrommen med reifen (metal-kanten).

Toppen af bækkenstativet er polstret, så der ikke er direkte kontakt imellem metallet fra stativet og bækkenet. Der er plast- eller gummi-krave på gevindet, og to filt-plader, som skal over og under bækkenet, når det sættes på stativet. Til sidst skal der en vingeskrue på, så bækkenet ikke ryger af, hvis det får et kraftigt slag. Vær opmærksom på at filtskiverne ikke er der for at fiksere bækkenet, men for at give bækkenet plads til at kunne gynge på stativet.

Stortrommepedalen

Pedalen kan ofte justeres i fjeder, køllens slag-vinkel og længden af køllen. Det hele skal passe med at slaget kommer på midten af stortrommens skind og at der er lidt tilløb på køllen. Cirka 45-60 grader ned fra en lodret vinkel.


4. Hvordan lyder dine trommer?

Når man stemmer sine trommer, er det i virkeligheden trommeskindet, der menes. Det er nemlig trommeskindet, der påvirker lyden i trommen. En tromme har to skind, et på oversiden og et på undersiden. Øverst sidder slagskindet og på undersiden sidder resonantskindet. Begge skind påvirker trommelyden på hver sin måde.

Slagskindet giver trommens attack/punch, da det er dette skind, vi spiller på. Hvor resonantskindets opgave er, at give trommen sustain og klang. Når en tromme stemmer, betyder det, at begge skind stemmer jævnt over hele overfladen, og du kan høre samme tone/pitch, når du slår forsigtigt ved stemmeskruerne rundt på hele trommen. Slagskind og resonantskind behøver ikke være ens stemt (samme tone/pitch), men en ens stemning vil give dig mest mulig sustain, og stemmer du de to skind forskelligt, vil det give trommelyden en anden karakter. Her må du selv eksperimentere og finde en lyd, der passer dine trommer og den musik, du ønsker at spille.

Når man stemmer trommer, kan man gå til værks på to måder:

  • Stemning fra bunden: man starter forfra med skindet helt løst
  • Finstemning: man stemmer et skind der allerede er strammet

At lære at stemme trommer kræver lidt træning, men det er også en udmærket måde at udforske sit trommesæt på, og finde den gode lyd frem.
Se hvordan man stemmer sin tromme i videoen nedenfor:

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=m1uxs3pmP0w[/embedyt]

Gode råd til stemning fra bunden:

  • Dit skind skal ikke være stramt i starten
  • Stram alle skruer med fingerkraft, inden du begynder at bruge din stemmenøgle
  • Følg skemaet nedenfor med din stemmenøgle
  • Brug dine ører, og bliv ved at stramme skindet indtil du finder den ønskede tone/pitch


5. Hvordan skifter man skind

Der findes ikke nogen regler for, hvor ofte man skal skifte skind på sine trommer, da det ofte afhænger af, hvor meget og hvor hårdt man spiller derpå. En god tommelfingerregel er dog, at begynder trommerne at lyde dårlige, og går det ikke længere at stemme skindene godt nok, bør man skifte skindene ud med nogle nye.

[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=8Kw5GzNG0JY[/embedyt]

Vælg nye skind

Der findes mange forskellige slags skind og producenter at vælge imellem. Hvis man er trommenørd, og gerne vil sætte sig ind i dette, findes der masser af spændende muligheder. Har man ikke tid at sætte sig ind i alle modeller og valgmuligheder, men bare vil have et nyt og velfungerende setup til sit trommesæt, så har alle store producenter, f.eks. Remo, Evans og Aquarien, en god version af ”standard modellerne”. Et standard-setup består som regel af en kombination af enkeltlags- og dobbeltlags-skind med eller uden coating. Nedenfor finder du de to mest almindelige setups.

Standard-setup 1 – Hvis man spiller kraftigt:

  • Slagskind: Clear Dobbeltlags-skind, f.eks. Remo Clear Emperor
  • Resonantskind: Clear Enkeltlags-skind, f.eks. Remo Clear Ambassador

Standard-setup 2 – Hvis man spiller dynamisk:

  • Slagskind: Coated Enkeltlags skind, f.eks. Evans G1 Coated
  • Resonantskind: Clear Enkeltlags-skind, f.eks. Evans G1 Clear

Gode råd til skindskifte:

    • 1. Fjern det gamle skind 2. Sæt det nye skind på og placer din hoop således at skruehulerne matcher med trommens beslag
    • 3. Montér og stram stemmeskruer med fingerkraft, inden man finder stemmenøglen frem
    • 4. Følg skemaet med stemmenøglen og stop når det ønskede pitch er opnået
    • 5. Hvis det er et slagskind, man monterer, gå videre til trin 6
    • 6. Sæt skindet (’Hjertestarter-teknik’)

6. Optimal siddeposition?

Når man indstiller sin stol inden man skal spille trommer, afgøres det altid ud fra, hvad man har det bedst med. Dog er det meget vigtigt, at ens ben ikke kommer under en vinkel på 90°. Knæene må altså ikke komme højere op end lårene, da dette på sigt kan skade hofterne.

Herefter sætter man sig ved sit trommesæt, og starter med at justere stolehøjden, så lårene får en let nedadgående retning, ligesom det ses på billedet nedenfor. Justér derefter stolen, hvis det er nødvendigt, indtil man finder den passende højde, hvor man problemfrit kan spille på trommerne og pedalerne.


7. Hvordan holder man på trommestikkerne?

Den enkleste stikteknik kaldes ”match grib”, og dette betyder, at højre og venstre hånd holder ens på trommestikkerne.

Tag stikkene op og hold dem ud fra kroppen i brysthøjde med tip’en pegende opad. Giv nu slip således, at kun tommel- og pegefinger holder fast om stikken med fingerspidserne. Observér at der er ca. 15 cm. fra punktet over tommelfingeren og til trommestikkens bagende – eller at du holder ca. 1/3 stikken. Herefter lukker du de tre resterende fingre blidt om stikken, og mærker at de kun akkurat rører stikken med fingerspidserne. Spilleteknikken er groft sagt, at tommel- og pegefingre altid har fat om stikken mens de tre øvrige fingre kan holde løst eller fast, alt efter hvilken teknik der anvendes.


8. Øvelser – Basale akkompagnementsrytmer

Når du skal i gang med at øve dig, er det vigtigt at have en god rutine. Det vil sige, at du bør skabe nogle daglige ritualer omkring øvning, hvor du tager højde for, på hvilket tidspunkt af dagen du er mest oplagt. Derudover er det vigtigt at trommesættet altid er opstillet og klar til brug, så du let bliver ”fristet” til at spille 5 minutter, når du går forbi.

Helt grundlæggende gælder følgende regel: ”Hyppighed frem for varighed”. Med dette menes, at det afgørende for en god udvikling er, at du øver ofte snarere end at du øver længe. 10 minutter dagligt er langt bedre givet ud, end 2 timer en enkelt dag om ugen. Dette forudsætter selvfølgelig, at du modtager undervisning der udfordrer dine evner tilstrækkeligt, således at din øvning hele tiden foregår i grænselandet mellem færdigheder du mestrer, og færdigheder du kun lige knapt mestrer.

Sørg for at sidde med rank ryg, fødderne i pedalerne og træk vejret langsomt ned i maven. Hav tålmodighed med dig selv, og gentag den aktuelle øvelse igen og igen. Efter noget tid med samme øvelse kan du ”åbne op” og – i det omfang du magter det – variere og fabulere over eksempelvis den pågældende rytme. Opsøg musik du holder af og vær nysgerrig. Lyt til musik – både live og indspillet.

 

Basale Akkompagnementsrytmer

Her er et par eksempler på grundlæggende akkompagnementsrytmer, der er gode at starte med at lære, både fordi de er nogenlunde enkle, og fordi du med disse rytmer kan begynde at spille til en masse forskellig populærmusik.

 

 

Kryds spilles med højre hånd på hi-hat, noden i systemets nederste mellemrum spilles på stortromme med højre fod, og noden i systemets næstøverste mellemrum spilles med venstre hånd på lilletrommen.

Download som PDF


9. Lær at spille “Rock 1”

En rytme der er gennemgående i pop og rock, er figuren “Rock 1”. Den kan spilles til det meste musik, der har 2 eller 4 slag i hver takt.

Til at starte med skal du sidde ved sættet og holde venstre stik over lilletrommen, hvorefter du krydser højre stik over venstre arm, så den kan ramme hihatten. Højre fod er placeret på stortrommepedalen og venstre fod på hihat-pedalen med hele foden, der hviler på begge pedaler – så du har vægten fra dine ben på dine hæle. Uden at tænke over hvor hurtigt det skal gå, skal du spille følgende rækkefølge:

  • Første slag er stortromme og hihat, samtidig – “1” slaget
  • Andet slag er hihat alene – et “og” slag
  • Tredje slag er lilletromme og hihat, samtidig – “2” slaget
  • Fjerde slag er hihat alene – endnu et “og” slag

Det er faktisk Rock 1 i sin helhed, endnu uden et tempo.

For at finde et godt start-tempo kan du finde et ur der viser sekunder. Prøv at ramme rækkefølgen så de 4 slag passer med 4 sekunder. Nu skal du have tempoet op. Det skal være cirka dobbelt så højt som sekundfart, så punkt 1 og 3 (første og tredje slag) skal nu passe med sekunderne, så sekvensen nu kun tager 2 sekunder.


10. Lær at spille et fill

Fill er engelsk og betyder “fyld”, men egentligt er et “fill” en form for spænding eller afspænding i musikken. Det er stadig en del af musikken, tempoet, dynamikken og forløbet, så det er vigtigt at fill’et ikke overskygger eller ødelægger musikken pga. mærkelige udsving. f.eks. hvis tempoet stiger i løbet af et fill.

Et meget simpelt, men brugbart fill er, at spille noget af det du gør i forvejen, på en anden måde. Spil fire slag på lilletrommen med højre stik.

De fire slag skal du så sætte sammen med Rock 1, så hihatten i Rock 1 har samme tempo, som de fire lilletrommeslag.

Et fill kommer typisk i slutningen af et formstykke (omkvæd, vers, solo etc.) for at bygge op til starten af et nyt formstykke i et stykke musik.

Download som PDF


11. Tips og tricks til begyndere:

Her er nogle tips, tricks og gode råd til begyndere, som ønsker at spille trommer.

Øvelse gør mester!

Den eneste måde at blive bedre på, er ved at øve sig. Det er vigtigt, at huske på, at du får mere ud af at øve 10 minutter om dagen – hver dag – frem for at øve en time om dagen, lige inden din lektion. Der kan gå rigtig lang tid med øvning, og det kan blive umotiverende og uinteressant at øve sig, hvis man øver uhensigtsmæssig.t

Koordination

At lære at spille på et trommesæt betyder, at du skal lære dine hænder og fødder at samarbejde. I starten er dette nemmere for nogen end for andre, men din grundlæggende koordination er ikke afgørende for dine fremskridt. Koordination, ligesom alt andet, kan optrænes, og nøglen er øvning uanset dit nuværende niveau.

Tempo – tempo – tempo

Når du lærer noget nyt, skal du sætte dine forventninger til dig selv HELT ned. Du kan ikke materialet endnu – det er nyt,og derfor skal det læres. Uanset hvilket materialet du skal lære, skal du sørge for at øve det i et tempo du kan håndtere, evt uden tempo jf. “Rock 1” fremgangsmåden. Dit hoved har ikke opfang,et hvad der skal ske endnu, men du har måske en ide, om hvordan det skal lyde, når du har lært materialet.

Når du øver i tempo og vil øge tempoet, skal du ikke bare spille hurtigere og hurtigere. På den måde slutter du altid med at øvelsen falder til jorden, fordi tempoet bliver for højt, samtidig med at du øver dig i at stige i tempo! Sæt hellere et tempo og hold det i øvelsen. Stop igen og bestem dig for et nyt tempo og øv herefter i det nye tempo.

Øv i små fraser

Har du nyt materiale som driller, så find de svære punkter og øv på dem, i stedet for at øve hele materialet forfra, da du derved får løftet der, hvor det er nødvendigt. Hvis der er en længere passage som er svær, så del den op i mindre bidder og øv den fra alle leder og kanter.

Spil sammen med noget musik

Trommesættet spiller ikke melodier eller harmonier, og det er derfor ikke så spændende at lytte til uden bas, guitar, klaver eller sang. Det kan derfor være meget svært at spille på trommer, hvorefter folk skal gætte hvad man spiller.
Det er desuden en god øvelse, hvis man spiller sammen med et track. Er der i forevejen trommer på indspilningen, kan man blot udnytte disse tracks og lytte af.

Det siger vores elever

“Vi er meget tilfredse med Kristoffers undervisning i trommer. Han er en rigtig god lærer, og min søn glæder sig hver gang til undervisningen.”

Ole Kiilerich – Elev hos Musikundervisning.dk


12. Modtag trommeundervisning

Ønsker du at få undervisning af en kompetent underviser med relevant uddannelse og erfaring, så tilbyder Musikundervisning.dk trommeundervisning. Du kan her se nogle af vores undervisere rundt omkring i landet:

Trommeundervisning i København

Vores trommeunderviser Kristoffer og trommeunderviser Lasse fra København har hjulpet os med denne artikel.
Se listen af alle vores undervisere i trommer i København (både solo- og holdundervisning)

Trommeundervisning i Esbjerg

Vores trommeunderviser Mads fra Esbjerg har også været behjælpelig med denne artikel. Se listen af undervisere i trommer i Esbjerg (både solo- og holdundervisning)

Trommeundervisning i Aarhus

Musikundervisning.dk tilbyder også trommeundervisning af kompetente og erfarne undervisere: Se listen over undervisere i Aarhus (både solo- og holdundervisning)

Du kan måske også lide