Borgerforslag: Træk musikundervisning fra i skat

Da idémanden bag musikundervisning.dk, Asbjørn Blakstad Eggers den 2. juni var i TV2-Østjylland var det med budskabet om, at musikundervisning skal kunne trækkes fra i skat.

Af Andreas Kristiansen

Prisen for privat musikundervisning presser mange, fordi det sammenlignet med andre fritidsaktiviteter bare er dyrere. Og det er ærgerligt, mener Asbjørn:

– Det er tit prisen, der gør at børn og unge, de stopper igen med musikundervisning.

Ved at gøre musikundervisning til en del af serivcefradraget på linje med børnepasning, løser man problemet, mener Asbjørn.

– Mit forslag det er, at privat musikundervisning, bliver en del af servicefradraget, så man kan trække privat musikundervisning fra, ligesom man kan trække børnepasning og rengøring fra.

Læs også: Kommentar: Kulturdebatten er stort set fraværende i den nationale TV-valgdækning

Asbjørn mener, at borgerforslaget  bør prioriteres, fordi mange misser muligheden for, at få gavn af den positive indflydelse musik kan have på ens liv

– Musikundervisning har nogle gavnlige effekter både for individet og for samfundet. Det styrker og skaber fællesskaber, pointerer Asbjørn.

Eneundervisning er dyrt

Det er ikke fordi musikunderviserne er grådige, at undervisningen er så dyrt. Hvis man kigger på ridning, som er den dyreste idræt at gå til (ifølge dr.dk), er der et tilsvarende prisniveau netop på grund af eneundervisning med priser på mellem 185 og 300 hos eksempelvis Aarhus Rideklub pr. 30 minutter.

Men ridning er ifølge DR’s undersøgelse til gengæld også den eneste idrætsaktivitet, der har et prisniveau, der kan sammenlignes med privat musikundervisning, og det skyldes, at der generelt er gode støtteordninger til idrætten, mente folketingskandidat for Alternativet, H. C. Molbech.

– Det er et problem, at mange kunstneriske aktiviteter er meget dyre. Hvis du skal have privatlærer på og lærer rigtig at spille et instrument, er det kun de rige, der har råd til det i dag, siger han, og mener det gør, at forældre ofte vælger musikundervisningen fra, på trods af at det måske er det børnene helst vil.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *