Aviaja

Lyt nu til hvad jeg spiller i stedet for at fokusere på mit ydre!

Om Aviaja:

Aviaja er DJ, og hun er efterhånden blevet et etableret navn inden for den danske klubscene. Hun har optrådt på spillesteder som Chateau Motel, KB18, Arch og Culture box. Udover at spille i Danmark, har hun også turneret rundt i Europa. Her spillede hun blandt andet til Fashion Week 2017 i Paris.

Baggrund:

Aviaja begyndte allerede som 4-årig at spille musik, hvor hun startede på trommer. Siden da har hun skiftet stikkerne ud med plader, og selv begyndt at mixe. Lige så længe Aviaja kan huske, har hun elsket at sætte musik på, og hun har stået i uendelige timer og sat det ene nummer på efter det andet.

Det tog dog rigtigt fart for hende da hun spillede “Back to Back” med produceren Lars Bjarno til et event på Toldboden i København. Siden da, har hun kun set fremad og formået at manifestere sig på den danske klubscene.

Det at være kvinde i en mandsdomineret branche kan godt betyde, at man bliver mødt af nogle reaktioner, som de mandlige DJs ikke oplever. Da Aviaja startede med at få jobs, oplevede hun at nogle mænd gav udtryk for at hun “tog deres jobs fra dem”. De sagde også, at hun kun var med, fordi hun var en kvinde.

“Lyt nu til hvad jeg spiller, folk har så travlt med det ydre!”
“Du spiller godt af en kvinde at være”

Når Aviaja har været ude at spille, har hun gentagne gange hørt kommentaren: “Du spiller godt af en kvinde at være”. Kommentarer som disse har Aviaja taget til sig som en kompliment. Hun har dog også følt en vis ambivalens omkring det.

Aviaja afviser blankt, at kvinder ikke gider nørde med teknikken eller ikke nødvendigvis har interessen for at producere musik. Hun tror nærmere, at det handler om at kvinder er lidt forsigtige. Også i forhold til at vise sig frem på en scene.

“Kvinder skulle se at skabe sig noget mere. Men vi tør tit ikke af frygt for at fejle, gutterne fyrer den bare af. Det handler bare om at hoppe ud i det!”

Når Aviaja tænker tilbage på sin opvækst. Hun ville ønske, at hun var blevet vejledt bedre ift. at få undervisning, og at få øjnene op for mulighederne inden for musikkens verden. Hun mener, at det er vigtigt at fortælle piger og kvinder om de forskellige muligheder, der findes i at spille musik. Kvinder skal ikke bare at lukke ned for drømme i forhold til en fremtid inden for musik.

Hvad mener du – er kvinder bange for at udstille sig selv på en scene?
“Kvinder er mere bange for at fejle og skabe sig på en scene. Gutterne fyrer den bare af. Det handler om bare at gøre det!”, siger den danske DJ Aviaja.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *