6 forskellige udgaver af ‘Dejlig Er Jorden’ som vi elsker

Hvornår er en sang en klassiker? Er det når mange kender sangen? Når den er gammel? Eller når folk føler, de kan gøre den til deres egen?

Hvis en sang kan fremføres på mange forskellige måder og stadig være både genkendelig og god, så er det et godt tegn på, at det er en klassiker.

Der findes mange klassiske julesange og én af dem er Dejlig Er Jorden, som mange synger om juletræet juleaften. Vi har samlet 6 forskellige versioner af sangen, som vi elsker. Hvilken én er din favorit?

#1: DR JuniorKoret & DR KoncertKoret (2019)

Vores allesammens mr. Fællessang, Philip Faber, er også chefdirigent for DRs pigekor, og her for DR Juniorkoret og DR Koncertkoret, som leverer en klassisk og meget smuk udgave af Dejlig Er Jorden. Hør den her:

#2: Kim Larsen & Kjukken (2012)

Han er desværre ikke længere iblandt os, men musikken lever heldigvis videre. Kim Larsen har sat et uudsletteligt fodaftryk på den danske musikhistorie og -tradition. Her giver han sit bud på en rock’n’roll-version af Dejlig Er Jorden:

#3: Isam B (2015)

Nogle kender måske bedre Isam B som en tredjedel af gruppen Outlandish, som var en af de mest populære og prisvindende grupper i Danmark i 00’erne. Isams version af Dejlig Er Jorden er en ubesværet blanding af musikalske genrer, som får en masse nye og fine nuancer frem i sangen. Hør den her:

Musikundervisning.dk kan alle logge ind og hente en gratis opstartspakke med hjælpenoder til at komme i gang med at spille julesange på klaver.

#4: Aarhus Teater (2017)

Synthesizer-pop fik for alvor en renæssance i anden halvdel af 2010’erne, og det indkapsles på fineste vis i denne (meget moderne) version af Dejlig Er Jorden, som Århus Teater fremførte til Kronprinsparrets Priser i 2017.

#5: Stig Rossen (2017)

Man kan næsten ikke sige julekoncert uden også at sige Stig Rossen. Han er uddannet skuespiller og mange kender nok hans stemme bedst fra de danske udgaver af Disneyfilm som Tarzan, Mulan og Bjørnebrøderene. Han har dog også gjort sig bemærket som klassisk sanger og her kan du høre hvordan det lyder, når Stig Rossen skruer op for julehyggen:

#6: Basix (2014)

Man kan sagtens lave stor musik uden instrumenter! Vokalgruppen BaSix fik for alvor sat a’cappella-musik på det musikalske danmarkskort, da de fik andenpladsen i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Australien’ i 2001. Her kan du høre deres version af Dejlig Er Jorden:

Kunne du selv tænke dig at kaste dig ud i at spille Dejlig Er Jorden, kan du oprette dig hos Musikundervisning.dk eller logge ind på din bruger og tilgå hjælpenoderne til klaver helt gratis!

Vi har musikundervisere over hele landet og du kan få undervisning i alle typer instrumenter – også online.

Seks fordele ved online undervisning, du måske ikke havde tænkt over

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *